Ny i børnehaven 

Sådan modtager vi nye børn

Før barnet stater i børnehaven, sender børnehaven diverse papirer ud til barnet og forældrene. Her bliver I inviteret til et besøg i børnehaven, hvor I får mulighed for at se børnehaven og vi taler om forventninger til hinanden. 

Såfremt der starter flere nye børn ad gangen, indkaldes de samlet.

 

Inden barnet begynder i børnehaven, opfordres barnets dagplejemor til at komme på besøg i børnehaven sammen med barnet.

 

Personalet (især på barnets stue) er meget opmærksomme på at være tæt på de nye børn og introducere dem for de andre børn og i husets muligheder.

Vi arbejder bevidst på, at de store børn medvirker til at drage omsorg og tage godt imod de nye børn.

Hvis det nye barn har brug for at have en bamse, en sut eller andet, som gør det trygt med i børnehaven i den første tid, er det helt i orden.

 

Vi opfordrer til korte dage i starten. Forældre er velkomne til at blive i det omfang det er muligt i den første periode.